Hallernes Smørrebrød
Fra 1.000 til 5.600 månedlige besøgende — og catering-leads til 300 kroner stykket. SEO og Google Ads for en københavnsk smørrebrødsforretning med butikker i Torvehallerne, Magasin, Tivoli og lufthavnen.
Tech stack i casen
Cases
400+
Trustpilot
4.8
Års erfaring
10+
Resultaterne
Fra 1.000 til 5.600 månedlige besøgende
Hallernes laver kvalitetssmørrebrød fra butikker i København — blandt andet i Torvehallerne, Magasin, Tivoli og lufthavnen. Ved siden af butikssalget ligger en erhvervsforretning i catering, take-away og frokostordninger. Acend har stået for SEO og Google Ads gennem tre år.
1.000 → 5.600
månedlige besøgende — en stigning på 500%
10 → 90
relevante søgeord på side 1 i Google
+200%
henvisende domæner
- Fra 1.000 til 5.600 månedlige besøgende — en stigning på 500%.
- Fra 10 til 90 relevante søgeord på side 1 i Google.
- +200% i henvisende domæner, med omtaler på sider inden for fødevarer, restauration, turisme og bæredygtighed.
- Catering-leads til 300 kroner stykket gennem Google Ads.
Væksten kommer ikke fra ét sted. SEO har løftet den organiske synlighed, mens Google Ads har åbnet en ny B2B-kanal med målrettede catering-leads.
Problemet
Stærkt produkt — svag synlighed
Hallernes havde et stærkt produkt og en hjemmeside, der ikke levede op til det. De rangerede stort set kun på søgninger på deres eget navn — altså hos folk, der allerede kendte dem. Alle de andre, der ledte efter smørrebrød i København, fandt nogen andre.
En tæt besat branche
Smørrebrød er der rigeligt af i Danmark, og konkurrencen om synligheden på Google er hård. Skulle Hallernes vinde plads, kunne det ikke ske ved at være bredt til stede — det måtte ske ved at vælge de søgninger, hvor de faktisk havde noget at have det i.
Butikkerne ligger på søgte adresser
Torvehallerne, Magasin, Tivoli og lufthavnen er ikke bare adresser — det er søgninger med reel volumen bag sig. De var ikke udnyttet.
Torvehallerne
Én af Københavns mest besøgte fødevaredestinationer.
Magasin
Højtrafikeret placering midt i byen.
Tivoli
Turiststrøm og lokale gæster året rundt.
Lufthavnen
Adgang til både danske og internationale kunder.
En overset B2B-mulighed
En stor del af omsætningspotentialet ligger ikke i den enkelte kunde over disken, men i catering og frokostordninger til virksomheder. Det er en helt anden slags søgning med en helt anden værdi bag sig.
Løsningen
SEO: geografi, produkter og ydelser
Analysen pegede på ét afgørende forhold: Hallernes ligger i nogle af Københavns mest søgte områder. Det blev fundamentet. Derfra byggede vi indholdet ud i tre spor: områderne, produktet og ydelserne — catering, take-away og frokostordninger.
Hvert spor fik sit eget indhold målrettet de long-tail søgninger, folk faktisk bruger, frem for generisk tekst om smørrebrød. Oven på det har vi arbejdet med linkbuilding for at styrke domænets autoritet i et konkurrencepræget felt, og med løbende tekniske gennemgange af sitet, så fejl ikke får lov at æde placeringerne op igen.
1.000 → 5.600
månedlige besøgende
10 → 90
søgeord på side 1

På den betalte side ligger fokus, hvor værdien pr. henvendelse er størst: catering og frokostordninger til virksomheder. Det er søgninger med klar hensigt og en ordrestørrelse, der gør et lead på 300 kroner til en god forretning.
Data fra Ads viser, hvilke søgninger der reelt bliver til forespørgsler, og den viden går tilbage i SEO-prioriteringen — hvor de samme henvendelser kan hentes hjem uden en klikpris knyttet til hvert enkelt lead.
Omvendt giver SEO’en en billigere, langsigtet kanal til de søgninger, der beviser deres værdi i Ads. Resultatet er to kanaler, der bliver klogere på hinanden.
Samarbejdet
Alle kanaler ét sted — og én at ringe til
Én kontaktperson til det hele
Hallernes har den samme faste kontaktperson at sparre med, understøttet af specialister på de enkelte kanaler.
Acend står for driften
SEO og Google Ads køres og optimeres samlet ét sted, så kanalerne bygger på hinanden frem for at overlappe.
Faste statusmøder og løbende ad hoc
En fast rytme på opfølgning, kombineret med plads til de opgaver, der dukker op undervejs.
Fleksibel opstart, ingen lange bindinger
Samarbejdet skal give mening måned for måned — og har gjort det i tre år.
Team Acend
Holdet bag denne case

Valdemar Greve
Konsulent
valdemar@acend.dk

Frederik Krøl Larsen
CCO & Partner
frederik@acend.dk
Få en gratis analyse
Fortæl os, hvad du gerne vil have analyseret, så vender vi tilbage med din analyse.
Foretag analyse
Vælg en eller flere
Andre cases
Et udpluk af brands, vi har hjulpet med at vækste gennem skræddersyede indsatser fra strategi til eksekvering.






