FysioDanmark Brøndby
Fra fysioterapeut til sundhedshus — sådan bygger man en ny position op i søgeresultaterne.
Tech stack i casen
Cases
400+
Trustpilot
4.8
Års erfaring
10+
Fundamentet der blev bygget
Fra fysioterapeut til sundhedshus
FysioDanmark Brøndby er en klinik, der tilbyder fysioterapi, kiropraktik og akupunktur. Acend står for SEO og for opbygningen af deres hjemmeside. Det her er en case om positionering frem for om tal. Vi deler den, fordi mange virksomheder står præcis dér, hvor FysioDanmark stod: de er blevet mere, end deres kommunikation fortæller.
3
hovedydelser med hver sin landingsside
Lokalt
landingssider på fysioterapi, hvor volumen er størst
Nyt site
bygget til positionen som sundhedshus
- Selvstændige landingssider for alle tre hovedydelser — fysioterapi, kiropraktik og akupunktur.
- Lokale landingssider på fysioterapi, hvor søgevolumen er størst.
- En hjemmeside bygget til positionen som sundhedshus, ikke til den, klinikken kom fra.
- En klinik, der for første gang er synlig som andet end fysioterapeut.
Problemet de kom med
De var blevet mere, end kommunikationen fortalte
Klinikken solgte en mindre forretning, end den reelt drev — både over for kunderne og over for Google.
Ønsket var flere kunder
FysioDanmark Brøndby kom til os med et enkelt ønske: flere kunder i biksen og en forretning, der voksede.
Opgaven viste sig at være større
Klinikken tilbød allerede kiropraktik og akupunktur ved siden af fysioterapien — de kommunikerede det bare ikke. Udadtil var de en fysioterapeut, og det var også det, søgemaskinerne opfattede dem som.
Et klassisk misforhold
En virksomhed udvikler sig hurtigere, end dens kommunikation gør, og på et tidspunkt sælger man en mindre forretning, end man reelt driver. Ambitionen blev derfor bredere end vækst: at gå fra at være fysioterapeut til at være et sundhedshus.
Løsningen
Tre ligeværdige indgange — og derefter dybde, hvor volumen er
Søgearkitektur er positionering
Man kan kalde sig sundhedshus i al den interne kommunikation, man vil. Men er der kun indhold om fysioterapi på sitet, er man en fysioterapeut — både for Google og for den, der leder efter en kiropraktor. Derfor blev første skridt selvstændige landingssider for hver af de tre hovedydelser. Ikke som underpunkter til fysioterapien, men som ligeværdige indgange.
Først i bredden, så i dybden
Da de tre ydelser stod på egne ben, gik vi i dybden dér, hvor der er mest at hente: lokale landingssider på fysioterapi, som har markant flere søgninger. Rækkefølgen er ikke tilfældig — havde vi gået i dybden på fysioterapien først, ville vi have forstærket den position, klinikken var ved at bevæge sig væk fra.
Hjemmesiden
Sidste led er en helt ny hjemmeside, hvor positionen som sundhedshus er indbygget i strukturen fra bunden frem for lagt ovenpå. Rebrandingen bliver dermed ikke et nyt logo på en gammel forretning, men et site, der er organiseret efter det, klinikken faktisk tilbyder.
Samarbejdet
Fast rapportering og løbende sparring
Fast rapportering og sparring
En fast rytme på opfølgning, kombineret med plads til de opgaver, der dukker op undervejs.
Fra SEO til rebranding
Samarbejdet begyndte med søgeoptimering og voksede til at omfatte positionering og en ny hjemmeside — fordi arbejdet med søgningerne afdækkede, at det var dét, forretningen havde brug for.
Ingen lange bindinger
Samarbejdet skal give mening måned for måned.
Team Acend
Holdet bag denne case

Steffen Andersen
COO & Partner
steffen@acend.dk

Jonas Asbjørn Lucich
CEO & Founder
jonas@acend.dk
Kontakt
Skal vi kigge på din virksomhed?
Fortæl os kort, hvor du vil hen. Så vender vi tilbage med et ærligt bud på, hvordan vi kan hjælpe dig med at få flere henvendelser.
Andre cases
Et udpluk af brands, vi har hjulpet med at vækste gennem skræddersyede indsatser fra strategi til eksekvering.







