TL;DR: Konverteringssporing viser, hvilke annoncer der skaber henvendelser som formularudfyldninger, opkald og e-mail-kliks. Opret konverteringer i Google Ads, og brug Google Tag Manager til at opsætte tags og triggers. Test sporingen, før du bruger dataene til at optimere dine kampagner.
En konvertering er en handling, der kan føre til en ny kunde. Det kan fx være:
- En kunde udfylder din kontaktformular for at få et tilbud
- En kunde ringer til dig direkte fra annoncen
- En kunde klikker på dit telefonnummer på hjemmesiden
2. Sådan opretter du konverteringerne i Google Ads
- Gå til Google Ads → Klik på “Værktøjer og indstillinger” (skruenøgle-ikonet).
- Vælg “Konverteringer” under “Måling”.
- Klik på “+ Ny konverteringshandling”.
- Vælg, hvad du vil spore:
- Website (hvis du vil måle kontaktformularer eller knapklik)
- Telefonopkald (hvis du vil spore opkald direkte fra annoncen)
- Importer (hvis du bruger Google Analytics til at tracke besøgende)
- Vælg Google Tag Manager til at konfigurere din konverteringshandling.
- Kopiér Konverterings-ID og Konverteringslabel – du skal bruge dem i GTM.

3. Opsætning af sporing gennem Google Tag manager
Opsætning af dit Tag
- Log ind på Google Tag Manager → på tagmanager.google.com.
- Klik på Tags i venstre menu og vælg Nyt.
- Klik på Tag-konfiguration og vælg Google Ads Konverteringssporing.
- Indsæt Konverterings-ID og Konverteringslabel fra Google Ads.
- Under Triggering, vælg hvordan sporing skal aktiveres – se næste trin.

Opsætning af triggers
Triggeren er den vigtigste opsætning, da dette er hvad der definere hvornår den lille stykke kode vi sætter indfra Google Ads skal vises. Således at Google Ads kan meddele at brugere har gjort den ønskede interaktion med hjemmesiden.
Herunder har jeg gennemgået de to vigtigste triggers på hjemmesiden; klik på telefonopkald & udfyldelse af kontaktformular.
Trigger for telefonnummer
Mange håndværkere får henvendelser via telefon, så det er vigtigt at tracke disse opkald.
- Gå til Triggers og klik Ny.
- Vælg Klik – some links som trigger.
- Sæt betingelsen til:
Klik-URL indeholder “tel:” (for telefonopkald) - Klik-URL indeholder “mailto:” (for e-mails)
- Tilføj denne trigger til din konverterings-tag.

Trigger for kontaktformular
Hvis du vil spore henvendelser via en kontaktformular, kan du vælge mellem to metoder. Takkeside-metoden eller formularindsendelses-metoden.
Forskellen mellem disse to er, at hvis du har en kontaktformular, der sender kunden til en “Tak for din henvendelse”-side efter indsendelse, kan vi spore den side via takkeside-metoden. Hvis ikke, kan vi bruge formularindsendelses-metoden.
Takkeside-metoden
skal du indsætte en sporingskode på din hjemmeside:
- Gå til Triggers i GTM og klik Ny.
- Vælg Sidevisning som trigger.
- Indstil betingelsen: Side-URL indeholder “tak” (eller det, der passer til din takkeside).
- Gem triggeren og tilføj den til din konverterings-tag
Formularindsendelses-metoden.
- Gå til Triggers i GTM og klik Ny.
- Vælg formularindsendelse som trigger.
- Indstil betingelsen: Side-URL indeholder “tilbud” (eller det, der passer til din tilbudsside).
- Gem triggeren og tilføj den til din konverterings-tag

4. Udgiv dine ændringer i Google Tag Manager
Når din sporing er sat op, skal du aktivere den i Google Tag Manager:
- Klik på Submit i øverste højre hjørne af GTM.
- Skip eller Giv versionen et navn (Jeg giver den aldrig et kaldenavn).
- Klik på Publicer.

5. Test om din sporing virker
Med Google Tag Manager kan du tjekke om dine tags virker, gennem en funktion der hedder Preview Mode. Den lader dig se om dine tags er aktiveret korrekt. Sådan bruger du det:
- Åbn Google Tag Manager, og klik på Preview øverst til højre.
- Indtast din hjemmesides URL, og klik på Connect.

3. Din hjemmeside åbner nu i en ny fane, og GTM Debugger-vinduet vises i den oprindelige fane.
4. Udfør den handling, der skal udløse din konvertering (f.eks. udfyld og send en formular).
5. I GTM Debugger-vinduet kan du nu se, om dit tag blev affyret under Tags Fired. Hvis dit tag vises under “Tags Fired”, virker din sporing!
Hvis dit tag vises under “Tags Not Fired”, er der en fejl i opsætningen.

